De Gamles Dobbelt Moral

Her til morgen vågnede jeg klokken 5.00 fordi der vandrede en eller anden rundt nede i stuen. Det skal lige siges at jeg sover enormt let, og der skal meget lidt til at vække mig. Da jeg så kom ned 2 timer senere fandt jeg ud af at det var min far der var stået op klokken 5.00. Han havde en deadline her til morgen som han ikke havde nået på forhånd.

Da jeg kom hjem fra skole i forgårs sad min mor og skrev projekt. Eller, det vil sige, hun har været i gang siden nytår nu og hun har skrevet knap 3 sider. Med 1.5 linieafstand. Og indholdsfortegnelse. Flot mor, facebook er vist lidt for meget for dig. Det pisser mig bare af at når de sidder og whiner røven af når man sidder søndag aften og laver lektier til mandag, så skal de skuda ikke selv stå op klokken 5 om morgenen for at lave lektier, eller når de i en projekt uge konstant nagger en for at lave noget, så skal de ikke selv lave det samme nummer. Det bar' nedern.

På den anden side så var det faktisk helt vildt hyggeligt igår til demonstrationen , og det var ærgerligt at der var næsten ingen der gad/kunne komme af de der folks herfra.

Hvis jeg trækker programmering til eksamen er jeg død.

Virkeligheden!

Nå, det var vist det. Tre rigtig fantastiske år med op og nedture, men alt i alt de bedste år i mit liv.
Nu har vi ikke set hinanden i 4 uger, og det gør mig rigtig ked af det at du afskærer alt kontakt. Det har været og er stadig væk enormt svært at skulle brydes med dig, og hvis jeg bare så dig engang imellem ville jeg have det så meget bedre med mig selv.

Det er som om jeg slet ikke kan få skolen til at fungere uden dig, som om du var min motivation til at lave noget som helst. Jeg skal jo nok komme mig over dig. Men helt sikkert ikke endnu. Jeg håber hele tiden at du snart ringer igen.