mandag den 23. februar 2009

Onwards!

Lige om snart skal jeg til at beslutte hvad jeg har lyst til at lave næste år, muligvis de næste fem år og sandsynligvis kommer valget, som jeg bliver nødt til at tage aller aller senest d. 13 Marts fordi den koordinerede tilmelding til universitetet løber af stablen d. 14, til at have kolossal betydning for hvad jeg skal lave resten af mit liv.

Jeg vil super gerne studere kommunikation, men der er kun 2 universiteter i Danmark som holder denne linie, Roskilde Universitet(RUC) og Aalborg Universitet(AAU). For nylig har jeg brugt meget tid på at læse på de to universiteters info-sider, og jeg er kommet frem til den konklusion at jeg helst vil på Aalborg. Men som læserne af denne blog nok er bekendt med er det cirka 400(milliarder)kilometer nordvest for min nuværende lokation. Dette gør jo valget en lille smule sværere, da hvis jeg skulle vælge Aalborg skulle flytte fra alle mine venner og hel min omgangskreds og alt det jeg nu kender, og forsøge mig i en (har jeg hørt fra min jydske mor og tante)arrogant og snæversynet kreds. Desuden ville det også kræve af mig at jeg fandt en lejlighed i det jydske allerede inden studiestart, altså inden for meget kort tid.

Man kan også gå på Aalborg Universitet i Ballerup (oxymoron), men det virker bare så fesent at skulle studere på Aalborg Universitet og så gøre det i Ballerup. Så hellere tage skridtet fuldt ud og forsøge mig med det nye. Men jeg kan nu ikke helt bestemme mig. Det kommer jo også an på hvordan min pige situation ser ud når jeg ansøger, da jeg jo ikke har lyst til at forlade en kæreste. Men på den anden side kan jeg heller ikke lade hvad der højst sandsynligvis ikke er et permanent forhold stå i vejen for mine fremtids ambitioner og muligheder.

Udover det har jeg heller ikke hørt udelukkende godt om RUC. Min far, som selv er student fra RUC, kalder det en lalleinstitution hvor man ikke laver det store de første to år, og en af mine gode venner hvis far er professor der har heller ikke de bedste kommentarer til stedet. Så det er helt sikkert aller helst AAU.

Andet nyt: Jeg og Ida er nu nummer 615 i kø til en to værelses kolligielejlighed på Sofiegaarden på Christianshavn, hvilket er et fald på 5 person siden i går aftes :o Det er gået meget hurtigt fremad de sidste to uger, og hvis det fortsætter sådan ender jeg (og Ida) med at sidde med en lejlighed inden skoleåret er slut. Det kunne være lidt sejt.

torsdag den 5. februar 2009

What the fuck?

Vi er for tiden igang med at skrive Blåbog til vores klasse i skolen. Det er jo generelt ment som noget hyggeligt noget der skal hjælpe os til at huske hinanden på en sjov og til tider lidt spydig måde. Vi har så internt i klassen haft en del uenighed om hvorvidt man selv måtte censurer sin egen blåbog, hvis der fx stod noget man ikke lige ville have den brede offentlighed til at vide, eller noget som var decideret usandt.

Diskussion har så resulteret i en at jeg og en af mine tætte venner har redigeret i vores egne blåbøger. Det har så selvfølgelig skabt en del utilfredshed som nu er kulmineret ved at en i skrivende stund endnu uindentificeret person har skrevet en række meget ubehagelige kommentarer i min blåbog.

Derfor har jeg nu set mig nødsaget til helt at melde mig ud af projektet, fordi jeg simpelthen ikke syntes at det er sjovt og hyggeligt hvis vi skal til at decideret svine hinanden til, og skabe en helt sindsyg dårlig stemning. Hvis vedkommende så bare havde kommet deres frustrationer til mig, i stedet for at lade det gå ud over vores fælles klasse projekt, så ville vi måske have kunnet rette op på det før det udviklede sig så langt som det åbenbart har.

Jeg kan mærke en ikke bare begyndende skoletræthed, men et allerede vældvoksent kuld af kæmpemæssige elefanter der bare så og brøler 'bliv færdig!' inden i mig hele tiden for tiden. Efter skituren er jeg åbenbart gået hen og blevet en ynglings aversion for mange, og det kan bare mærkes på hverdagen som generelt er noget skidt. Jeg glæder mig helt sindsygt til at starte et nyt sted, RUC forhåbentlig, og stifte nye friske bekendtskaber som er fri for års fordomme, hvor jeg ikke konstant skal dømmes på hvad der har været, hvor jeg kan få en ny chance for at gøre det godt igen.

Hmm!